Ole måtte efter tre timer med moderne bilproduktion erkende at det at lave biler er en lang og pinefuld proces der absolut intet har at gøre med jul. Hvert enkelt stykke råstaniol skal stryges for at skabe den glatte overflade der kendetegner biler og hvert enkelt dæk skal bakses op af alt, alt for små lommer
Da bilen endelig var færdig faldt Ole om i staniolstøvet af ren og skær fysisk udmattelse og skabte derved en stor glitrende sky, der reflekterede solens froststråler og blændede Orwuheig, så han nær havde banket SpaceWarperen direkte ind i en intergalaktisk elg.
Den rystede elg fløj videre gennem tid og rum mens Orwuheig i protest mod staniolstøvsudledningen lænkede sig selv til en højtaler og proklamerede at han aldrig mere ville indtage ting med metalglans – det var egentligt ret åndsvagt for der var ikke rigtigt andre end ham selv og den intergalaktiske elg der vidste at han protesterede.
Ole havde lagt og daset i staniolstøvet i en halv time da Augostolpha mindede ham om at banken snart ville lukke. Ole kunne se problemet og begyndte at trække bilen hen imod banken. Ole brugte den halvlange tur på at være irreteret over at han ikke bare havde lavet bilen ved siden af banken. Det ville have gjort gåturen noget kortere.
Hæveautomaten overgav sig straks da Ole kom traskende ind i banken med den splinternye, glatte og skindende staniolsbil. Ole tog imod de tyve kroner han havde bedt om dagen før og forsvandt langsomt ud af banken i retning mod Harald Nyborg med bilen på slæb. Da han var ude af banken vendte han sig om, gav hæveautomaten fingeren, råbte ”HA” og fortsatte så rejsen mod Haralds gyldne port.
Ved den gyldne port blev han modtaget af selveste Harald (en lille tyk mand med et lyserødt overskæg) i egen lave person. Harald havde set Ole slæbe den skindende bil fra hans udkigstårn og havde regnet ud at Ole sgu nok var kommet til penge. Dørmåtterne var allerede fundet frem og Harald smed hurtigt alle 2056 dørmåtter ned i det store og dejlige baggagerum. Ole betalte for måtterne med de 20kr og gik sammen med Augostolpha ud for at finde det perfekte sted at bygge en dørmåtteborg.