Kapitel 5 - Hvor Måtter Ikke Er Så Billige Som Man Skulle Tro

En ganske tilfældig morgen vågnede Ole slet ikke, for han havde ikke haft noget sted at sove, og det var han egentligt ret træt af. Han slæbte sine fødder hen af en våd og asfalteret vej og snublede over en vejsidekrystalkugle. Krystalkuglen fortalte Ole at den vidste præcis hvorfor han var træt, præcis hvad der ville hjælpe og præcis hvor Ole ville være i stand til at finde så store mængder dørmåtter.

Vejsidekrystalkuglen forklarede Ole at han, hvis han ville opnå størst mulig komfort, måtte bygge sit hjem af bløde, smidige, langtidsholdbare og kønne dørmåtter og at netop dørmåtter på pågældende tidspunkt var på tilbud i Harald Nyborg.

”20 kroner for 2056 dørmåtter” sagde krystalkuglen og Ole skreg straks med sine lungers fulde kraft ”2056 DØRMÅTTER – FUCK OG DØD – DET ER JO LIGE NETOP DEN MÆNGDE DØRMÅTTER DER SKAL BRUGES FOR AT BYGGE SIN HELT EGEN BORG MED FLAGSTANG”.

Ole sparkede kuglen væk og løb ned ad vejen hvor han efter noget tid mødte Augostolpha der lå og sov i en grøft – Ole ruskede i Augostolpha der mest af alt lignede en elektrisk zombie der langsomt vågnede fra de døde. Augostolpha vidste straks hvad det hele gik ud på (den havde haft læst Harald Nyborgs tilbudsavis) og begyndte derfor at gå i retning mod Harald Nyborg.

Snart stod de to foran Harald Nyborgs store gyldne port og en meget dyb stemme der tilsyneladende kom inde fra selveste Harald Nyborg (og som måske oven i købet stammede fra selveste Harald) sagde ”Har i penge så kan i få – har i ingen så har i bare at skride” Ole kom i tanke om det med de 20 kroner og at han absolut ingen penge havde på sig. Hele turen til Harald Nyborg havde været forgæves så Ole satte sig ned for at tænke.

Ole vidste at banker har penge så han gik ind i sådan en og bad en hæveautomat om 20 kroner men selv efter at have set Oles skuffede hundeøjne nægtede hæveautomaten at spytte nogen penge ud. Den forklarede at den simpelthen ikke havde lov til at give penge til tilfældige fremmede hvis ikke disse fremmede havde mindst en bil. Ole gik ud til Augostolpha der stod udenfor og ventede og forklarede den elektriske hest hans situation.

De gjorde det eneste rigtige at gøre – de drak sig fulde i cider og faldt i søvn i en grøft.