Ole og Augostolpha havde
efter længere tids søgen fundet det perfekte sted at bygge
dørmåtteborgen. Det bedste af det hele var at voldgraven allerede
var blevet voldgravet af en voldgravør der ikke havde haft andet at
lave.
Ole og den elektriske hest
vidste selvfølgelig intet om dette og antog derfor at voldgraven
bare var endnu en af ikke-livets udfoldelser.
Voldgravøren som var
kendt af de fleste som Voldgravør og ikke #YOLOSWAG-PETER (Navnet
der af ukendte årsager var havnet på Voldgravørs dåbsattest –
Sådan kan det jo gå når man bliver døbt i Vegas), sov ubemærket
i voldgraven og blev vækket af larmen fra det nyligt igangsatte
dørmåtteborgsbyggeri.
Voldgravør var ganske
forundret over, hvor godt borgen passede til voldgraven og valgte
derfor at tilbyde Ole sin hjælp.
Ole fik et chok da han
bemærkede dørmåtteborgsbefolkningstallets pludselige stigning på
hele 50% men fik hurtigt taget sig sammen og introduceret både
Augostolpha og sig selv for Voldgravør og snart var byggeriet igen
undervejs.
Efter nogen tids
måttestabling valgte de tre at holde en pause. Pausen blev brugt på
at spille Meyer, et spil der ganske simpelt går ud på at kaste en
lille mand med en kost længst muligt.
Voldgravør blev hurtigt
og enstemmigt erklæret vinder af spillet. Stemmen stammede fra
Harald Nyborg der var kendt for at blande sig i andre folks
drukspilsvarianter.
Udfaldet af spillet var nu
også præcis som ventet da Voldgravør havde en Phd i idræt. Sådan
en får man nemlig hvis man bestiller en Elvis-lookalike til at
spille musikken ved en Vegasbarnedåb.
Højt over de tre
pauseholdere bed rumbarbaren Orwuheig mærke i borgens tilblivelse og
brugte resten af dagen på at undre sig over månen Jordens
oprustning samt at frygte et borgbidemærkeerstatningskrav.
