Kapitel 7 - Hvor en person bliver vækket fra graven

Ole og Augostolpha havde efter længere tids søgen fundet det perfekte sted at bygge dørmåtteborgen. Det bedste af det hele var at voldgraven allerede var blevet voldgravet af en voldgravør der ikke havde haft andet at lave.

Ole og den elektriske hest vidste selvfølgelig intet om dette og antog derfor at voldgraven bare var endnu en af ikke-livets udfoldelser.

Voldgravøren som var kendt af de fleste som Voldgravør og ikke #YOLOSWAG-PETER (Navnet der af ukendte årsager var havnet på Voldgravørs dåbsattest – Sådan kan det jo gå når man bliver døbt i Vegas), sov ubemærket i voldgraven og blev vækket af larmen fra det nyligt igangsatte dørmåtteborgsbyggeri.

Voldgravør var ganske forundret over, hvor godt borgen passede til voldgraven og valgte derfor at tilbyde Ole sin hjælp.

Ole fik et chok da han bemærkede dørmåtteborgsbefolkningstallets pludselige stigning på hele 50% men fik hurtigt taget sig sammen og introduceret både Augostolpha og sig selv for Voldgravør og snart var byggeriet igen undervejs.

Efter nogen tids måttestabling valgte de tre at holde en pause. Pausen blev brugt på at spille Meyer, et spil der ganske simpelt går ud på at kaste en lille mand med en kost længst muligt.

Voldgravør blev hurtigt og enstemmigt erklæret vinder af spillet. Stemmen stammede fra Harald Nyborg der var kendt for at blande sig i andre folks drukspilsvarianter.

Udfaldet af spillet var nu også præcis som ventet da Voldgravør havde en Phd i idræt. Sådan en får man nemlig hvis man bestiller en Elvis-lookalike til at spille musikken ved en Vegasbarnedåb.

Højt over de tre pauseholdere bed rumbarbaren Orwuheig mærke i borgens tilblivelse og brugte resten af dagen på at undre sig over månen Jordens oprustning samt at frygte et borgbidemærkeerstatningskrav.