Kapitel 3 Hvor Ole Møder En Rumbarbar Og Chiller Med Fader Vinter

Ole vågnede ved siden af hesten Augostolpha og børstede rimfrosten af hans højre albue som han havde glemt ude i solen – han kiggede op på den store kvadratiske klods der havde beskudt ham med frost hele natten og besluttede sig straks for at finde ud af hvad fanden det egentligt var der var skyld i kulden. Ole kiggede i bladet og fandt kun frem til to ting der kunne være skyld i frosten. Enten var det en gigantisk kummefryser som en eller anden idiot havde glemt at lukke eller også var det nordpolakker der var på spil – der var kun en ting at gøre og det var at udforske sagen på egen hånd.

Ole begyndte at samle udstyr til hans store solekspedition. Han fandt en helvedes masse gulerødder (mindst tre), dåsetunen der havde hjulpet Augostolpha ind i eksistensen og hans cykelpumpe. Han bandede da han kom i tanke om at han ikke kunne flyve men Agostolpha tilbød straks sin hjælp og snart var de på vej mod solen.

På ganske kort tid var de ude af månen Jordens atmosfære og der duftede dejligt af bacon og rasp, denne fantastiske duft stammede fra rumbarbaren Orwuheig som altid havde et vindue i hans SpaceWarper 7800 GT åbent når han lavede morgenmad. Alle i universet vidste at Orwuheig var lidt af en tosse og det skyldtes delvist at han kun eksisterede i Augostolphas hoved – men det er ligesom på facebook – man kan ikke engang have sine usynlige venner i fred.

Efter at have undgået rumbarbaren Orwuheig ved at flyve fuldstændigt lydløst den anden vej rundt om månen Jorden ankom Ole og Augostolpha til solen og Ole frøs sine tæer gevaldigt. Da solen nu engang var fuldstændigt flad var det let at se at det eneste der stak op i horisonten var en eller anden langskægget gut med en lilla regnfrakke der sad på en trone lavet af småsten. Ole vidste straks at lige netop DEN langskæggede gut måtte være årsagen til den trælse frost og opsøgte ham derfor med det samme.

Gutten viste sig at være Fader Vinter som er en imaginær person, som af uvisse årsager valgte at finde på sig selv. Han kunne desværre ikke forklare hvor frosten kom fra, hovedsageligt fordi han ikke rigtigt havde lagt mærke til den, og Ole troede på ham (han havde jo et skæg). Ole og Augostolpha måtte skuffede drage hjem igennem tågen af bacon- og raspdampe fra Orwuheigs rumskib.